1 maj tale 2010

Kammerater, vi er samlet her i dag for at markere arbejdernes internationale kampdag.
Jeg er meget glad for at være blevet inviteret hertil Hadsund/hobro for at tale til alle jer fremmødte.
Mit navn er PL og er medlem af byrådet i MFK for SF. Bla. Medlem af arbejdsmarkedsudvalget.
I dag den 1 maj, vil vi talere tale ud fra det overordnede tema ”kom ind i kampen”
Og hvor er det så der skal kæmpes?? Jo
1) Arbejdsløsheden stiger i Danmark, regeringen har siddet på deres hænder de sidste mange år uden at foretage sig noget for dem der dagligt bliver arbejdsløse, Bankerne og flyselskaberne de skal nok få en redningspakke hvis de er trængte, men vi almindelige msk. Oplever ikke at den siddende regering går aktivt ind og sikre nye jobs til danskerne. Det eneste vi har fået er den mest ulige skattereform nogensinde som forgylder de mest velstillede i befolkningen, altså dem der i forvejen har nok.

Regeringen har snorksovet ifm at skabe nye jobs. De ufaglærte jobs der er forsvundet til udlandet, de kommer med stor sandsynlighed ikke tilbage igen. Vi skulle for længst have været i gang med at skabe nye arbejdspladser fx de grønne jobs med vildmølleindustrien (snart overhalet af Tyske Siemens), bølgeenergi, brint og brændselsscelleindustrien , biogas bioethalon kunne ligge i overhaligsbanen, hvis de bare havde været prioriteret nok.
Energirenoveringer hos private og virksomheder og off. Bygninger. Man kan overflyve helt alm. Paracelhuse med varmesøgende kameraer og få givet de berørte tilbud om fordelagtige lån til energirenoveringer osv.

Også på andre områder ligger der mange jobs og venter. Hjemmeserviceordningen som blev afskaffet for mange år siden fungerede rigtigt godt.(Og var billig i forhold til de færre dagpengeudbetalinger) Almindelige travle familier vil godt betale for et par timers rengøring om ugen men har ikke råd. Timeprisen ligger på ca. 250 kr per time. I stedet vælger mange at få gjort rent sort.
Rockwoolfonden vurdere det sorte arbejde i Danmark til mellem 9 og 15 mia. svarende til ca 78000 fuldtidsstillinger. Kunne vi med tilskud bringe timeprisen ned på ca. 125kr tror jeg på at rigtig mange ville slå til i de private hjem.

2) Kom ind i kampen kræver Solidaritet. Det begreb solidaritet er for mange blevet et noget udvasket udtryk, som mange forbinder med noget de havde i Polen engang.
I flere år i træk har a-kasserne og fagforeningerne oplevet medlemsflugt, enten fordi folk har valgt det hele fra eller fordi man har valgt en IKKE L.O. a-kasse som fx kristlig eller ase. Jo vist er de lidt billigere men det er ikke særligt solidarist overfor dem der er i den fagforening der har tilkæmpet deres medlemmer rettigheder/goder/bedre arb. Miljø osv på arbejdspladserne.
Hvis man så bliver arbejdsløs i sådan en kasse, ja så er man ikke uderlagt den nye partnerskabsaftele mellem jobcenteret og l.o. kasserne, og skal gå 2 gange til næsten samme samtale.

Er a-kassen og fagforeningen et udtryk for solidaritet eller for at man tegner en forsikring. En forsikringspræmie får man ikke noget for undtaget hvis der sker ulykker, men et medlemskab af en akasse og en fagforening får man altid noget for, fordi solidaritet betaler sig på den lange bane.

Det er og bliver lidt af en udfordring at forklare vores unge msk hvad solidaritet er, men det er ikke så underligt. De sidste 10 år har været præget af at man bare skulle rage til sig, og kunne tjene det samme ved at eje et hus eller en lejlighed som ved at gå på arbejde.
Det er jo logik at ved at nogen bliver rige ved at sidde på deres hænder vil medføre fattigdom et andet sted.

Men kan vi så forklare vores unge denne sammenhæng, jo så tror jeg også på at de vil vælge at være solidariske og også at engagere sig i fagligt arbejde (var selv på sf´s faglige landsmøde ,hvor der var mange unge med)




Udfordringerne i Danmark er

1) Skab nye jobs- grønne og ved energirenoveringer
2) Opkvalificering af de ufaglærte arbejdsløse. Både korte og længere uddannelser. (nogle ufaglærte har det svært med at skulle på skolebænken, hvis man for mange år siden gik ud af skolen efter 7kl eller 9 kl. , men det skal altså være individuelle uddannelsesplaner, hvor nogen måske skal have målrettede kurser rettet mod de steder der er flaskehalsproblemer og andre starte med læsning og matematik.
3) Sf mener at alle skal have Krav om ret til 13 års skolegang frem for de selvvalgte 6 uger (de fleste kan ikke bruge det til en hujende fis)
4) Stop social dumping (østeuropæerer er velkomne på danskeløn og arbejdsvilkår, 40-50kr, underminere den danske flexicurity model, færre skatteindtægter til velfærd, Det er alles ansvar.

5) Stop jagten på de sygemeldte. Man er som sygemeldt i forvejen i en meget presset situation hvor man ud over sygdom er presset økonomisk, og nok især psykisk fordi ens arbejdsidentitet er berørt. Det er ikke ok at man efter 9 ugers sygdom skal jagtes. Årsagen til jagten er at regeringen giver kommunerne 65% refusion ved aktivering kontra lavere procent hvis man ligger i sygesengen.
6) Vi skal have stoppet tosseaktivering fx når Gitte skal finde sin indre fugl. Hun er 61% ugle og 39 % undulat.
Når, og jeg siger når vi får en ny regering, så vil vi opleve nyt håb for fremtiden. En fremtid hvor s og SF går hånd i hånd på de fleste områder, og skaber grobund for et godt liv som dansker, europæer og verdensborger.
Vi vil opleve et opgør med den egoisme der har præget de seneste 10 år. Vi vil opleve at man tager hånd om hinanden igen. Vi skal inkludere mennesker i fællesskabet IKKE ekskludere og marginalisere

Jeg vil gerne sige tak for i dag og håber i alle får en skøn lørdag formiddag sammen med jeres venner og kammerater.

Tak.