SF-Mariagerfjord er meget forundret over de udtalelser der har været fremme i pressen vedr. at ”Mariagerfjord Kommune er blevet banket på plads af Miljøstyrelsen”, i.f.t. udvidelse af landbruget.

Vi mener faktisk, at den modige kommune lægger sig op ad Vandrammedirektivet, istedet for regeringens fortolkninger. Og så tager den prøvesager i miljøklagenævnet for at finde ud af hvem der har ret. Det mener vi, er den bedste måde at sikre sig overensstemmelse med direktivets krav.

I SF mener vi, at ved enhver godkendelse efter fx husdyrbrugsloven skal der ske en vurdering af den SAMLEDE påvirkning af Natura 2000 områder fra det pågældende hudsyrbrug, hvorunder tillige indgår kumulative effekter - og kun hvis denne vurdering viser, at en tilladelse ikke vil skade gunstig bevarinsgstatus, kan tilladelse gives.

Så vidt SF-Mariagerfjord kan vurdere, har Miljøstyrelsen i øvrigt slet ingen beføjelser til at instruere eller indgå aftaler med Mariagerfjord Kommune - Mariagerfjord Kommune skal overholde lovgivningen - herunder EU-regler - og afgørelser kan påklages til Miljøklagenævnet - IKKE til Miljøstyrelsen.

Med venlig hilsen


Karen Touborg
Gl. Skolevej 1, Valsgaard, Medlem af SF-Mariagerfjord

&

Melanie Simick
Fayesgade 3, Hobro, Medlem af SF-Mariagerfjord