Hobro den 18. juli


For meget tid bliver brugt på unødig administration og kontrol, og for mange opgaver løses dårligt, når der ikke gives tilstrækkeligt råderum og udvises tillid til institutionerne og medarbejderne.

Derfor mener jeg, at som en del af afbureaukratisering i kommunerne, skal alle kommuner og lokalpolitikere gå i tænkebox for at ligge en plan for, hvordan vi kan få ryddet ud i alle regler, forordninger, vejledninger og indberetninger der er oparbejdet igennem de sidste ca. 10 år. Kontrolsystemer i den sociale sektor skulle gerne erstattes med tillid og evt. stikprøver.

Sagsbehandleren skal bruger mindre tid på papirarbejde og mere på klienterne. Som en del af denne afbureaukratisering foreslår SF bl.a. en simplificering af IT systemerne, enklere regler for dokumentation ved en række social ydelser og loft over antallet af sager den enkelte sagsbehandler har. Samtidig skal der laves en ressourcevurdering inden nye love implementeres. Som sagsbehandler i en offentlig forvaltning undre jeg mig ofte over, hvorfor jeg skal indtaste alle mulige oplysninger og hvem der egentlig skal bruge disse oplysninger, - og til hvad. Jeg ønsker at bruge mere tid på at samtale med mine klienter og arbejde mere kontinuerligt med deres problematikker. Ifølge Socialrådgiverens fagforening, bruger jeg kun ca. en time pr. dag på direkte kontakt med mine klienter, resten bruger jeg på skrivebordsarbejde.

Derfor kan jeg opfordre kommunerne og staten til at arbejde målrettet mod afbureaukratisering, så jeg og mine kollegaer kan arbejde mere med vores hjertesag – nemlig borgerne.

Med venlig hilsen

Melanie Simick