Kan børn overhovedet lege selv?

Alt er farligt for børn i dagens Danmark. De må ikke bare gå uden opsyn eller lege nede ved en sø uden redningskrans og nødraketter.
Derfor har alt for mange børn svært ved at leve op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om at børn under 18 år dagligt skal røre sig mindst en time om dagen og desuden træne af høj intensitet 1-2 gange pr. uge.
60% af alle forældre mener godt nok at deres børn rører sig for lidt men hvem har ansvaret for leg og motion. Mange vil mere det udelukkende er forældrenes opgave, hvor andre nok vil synes det må være børnehaverne og skolernes ansvar at ungerne får frisk luft og bevæger sig nok.
Skolerne og børnehaverne bærer naturligvis kun en del af ansvaret, men skal leve op til det på bedste vis. Det kræver imidlertid flere idrætstimer på skoleskemaet, øget udeskoleundervisning, daglig morgengymnastik eller det der efter min overbevisning er det vigtigste, nemlig legen.
Legen opstår, når der er tid og når rammerne er i orden. Rammerne kan være den legeplads der opfordrer til at bevæge sig. Der er for tiden ved at skyde flere interaktive legepladser op hvor man kombinerer bevægelse med lyde eller lys eller andre bevægelser.
Vi voksne der har været i Djurs Sommerland eller på Eksperimentariet ved, at det er fedt at bevæge og røre sig, når bare det er sjovt. I Stockholm lavede man et eksperiment hvor man ville have flere til at tage trappen frem for rulletrappen. Trappetrinene blev omdannet til et piano så man spillede musik på vej op af trappen. Markant flere begyndte at bruge pianotrappen. Se klippet her: http://www.youtube.com/watch?v=2lXh2n0aPyw
Konklusionen er at vi her i Mariagerfjord kommune og i andre kommuner skal blive bedre til at indtænke nogle sjove elementer når der bliver bygget nyt. Arkitekten og ingeniøren skal bestræbe sig på ,at man kan lege og bevæge sig i eller på en bygning. Vi skal prioritere disse steder på skoler, børnehaver eller i det offentlige rum. Det er en god investering ,at vores børn er aktive og de penge der bliver investeret kommer hjem mange gange i form af sparrede udgifter på området for børn/familie og sundhed.

Peder Larsen
Skolevænget 26
9550 Mariager
Byrådsmedlem for SF i Mariagerfjord