Hobro den 23. juli


Jeg bliver dybt bekymret, når jeg læser i dagspressen, at Aalborg kommunes tekniske forvaltning, har besluttet, at hæve grænsen for nitrat i grundvandet fra 25 mg pr. liter til 50 mg. Pr. liter, når landmændene søger om udvidelse i sårbare områder. Det er mig en gåde, at Venstre konsekvent arbejder imod amternes gamle anbefalinger og ikke ønsker at fastholde forsigtigshedsprincippet.

Kommunerne skal tage behørige hensyn til natur, miljø og landskab og ”rette ind efter” både dansk og international lovgivning. Dette mener jeg, Aalborg kommune nu slækker på.

Hvor er det ærgerligt, at Aalborg kommune nu bøjer sig for Venstres og landmændenes krav.

Med venlig hilsen
Melanie Simick