I SF-Mariagerfjord mener vi, at den vejledning
("Praksisnotat"), som miljøstyrelsen har udsendt til landets kommuner som
rådgivning i sager om husdyrregulering, er dårlig vejledning og præget af
regeringens holdning til miljøet. For os virker det sært, at denne rådgivning
udsendes af miljøstyrelsen i samarbejde med kammeradvokaten og ikke af
miljøankenævnet selv.
I SF mener vi, at ved enhver godkendelse efter fx husdyrbrugsloven skal der ske
en vurdering af den SAMLEDE påvirkning af Natura 2000 områder fra det pågældende
husdyrbrug, hvorunder også indgår kumulative effekter - og kun hvis denne
vurdering viser, at en tilladelse ikke vil skade gunstig bevaringsstatus, kan
tilladelse gives.
Vi er derfor meget tilfredse med, at Steen Gade MF for SF, vil anmode
Folketingets miljøudvalg
om at miljøankenævnet skal udarbejde et praksisnotat med nogle nøgleeksempler,
som folketingsmedlemmer kan bruge, og som dermed bliver offentlige til brug for
kommuner og offentlighed.
I SF-Mariagerfjord mener vi, at den modige kommune skal lægger sig op ad
Vandrammedirektivet, i stedet for regeringens fortolkninger. Og så tage
prøvesager i miljøklagenævnet for at finde ud af, hvem der har ret. Det mener
vi, er den bedste måde at sikre sig overensstemmelse med direktivets krav.
Med venlig hilsen
Karen Touborg
Gl. Skolevej 1, Valsgaard, Medlem af SF-Mariagerfjord
&
Melanie Simick
Fayesgade 3, Hobro, Medlem af SF-Mariagerfjord