Til Nordjyske
Kære Niels Schøler
Tak for dit læserbrev – jeg synes det er vigtigt, at man som borgere henvender
sig og blander sig i debatten.
Du skriver i dit læserbrev ”Os der ikke kan forstå”.
Jeg vil prøve at forklarer dig problematikken, set ud fra SFs vinkel:
For SF er nedskæringerne på Folkeskoleområdet meget smertefyldte - men desværre
er kommunen nødsaget til at handle hurtigt for ellers kan vi risikere at komme
under administration. Jeg mener, at en af grunden til at kommunerne rundt i hele
Danmark er under pres er pga VKOs økonomiske politik og behandling af
kommunerne. Mariagerfjord kommune er underkompenseret på en hel række områder.
Desværre tror jeg, at dette kun er begyndelsen. Lars Løkke er klar med en
spareplan på mange milliarder kroner, der vil koste 8000 kommunale medarbejder
jobbet – muligvis mange flere – også lærere. Vel at mærke oveni de fyringer vi
for øjeblikket ser på folkeskolerne, i ældreplejen og daginstitutionerne.
Desuden lægger regeringen op til besparelser på 6 mia. kr. indenfor staten. Dvs
i staten vil der også blive tale om fyringer.
For mig er det meget vigtigt, at vi alle tager ansvar – og altså også, at SF
tager ansvar i.f.t. økonomien i Mariagerfjord kommune. SF valgte at stå bag
åbningen af budget 2010 og sætte denne spare runde i gang.
I SF siger vi: Vi vil ud af krisen og op i gear! I stedet for krise, siger vi
holdbar vækst! I stedet for fyringer, siger vi gode jobs! I stedet for
nedskæringer, siger vi ny velfærd! Men det kræver en ny regering!
Jeg håber du kan bruge mit svar, som er set ud fra SFs vinkel.
Med venlig hilsen
Melanie Simick